Indlagt i eget hjem

Du kan via eHospitalet indlægges i eget hjem, hvis:
- Du er over 18 år og bor i Region Sjælland
- Du er blevet henvist, og har behov for medicinsk behandling, der vanligvis kræver ophold på et sygehus.
Det kan for eksempel være hvis:
- Du er færdigudredt men ikke færdigbehandlet, og udskrives fra sygehuset
- Du har akut opstået eller forværring af kronisk sygdom, og behov for at starte behandling for, at undgå at blive indlagt på sygehus.
Fordele for dig
- at du spiser og drikker mere
- få mere motion
- sover bedre
- får færre bivirkninger
- du er i trygge og kendte rammer
Du skal henvises til eHospitalet af:
- En læge fra sygehuset
- Din praktiserende læge
- Eller lægevagten
Det er eHospitalets læge der lægefagligt vurderer om du kan tilbydes behandling i eget hjem, eller tæt på eget hjem.
Din udredning og behandling planlægges af eHospitalets læge. Den kan for eksempel indeholde:
- Antibiotika givet i drop
- Væske behandling
- Iltbehandling
- Observation af blodprøver, blodtryk, puls m.m.
Din behandling bliver justeret, hvis din tilstand ændrer sig. Du kan også blive overflyttet til et af regionens øvrige sygehuse, hvis din tilstand kræver det.
eHospitalet overtager behandlings ansvaret for din behandling, indtil udskrivelse, hvor du overgår til egen læge.
Du vil møde eLægen og /eller eSygeplejersken på video eller telefon ved stuegang.
Indlagt i dit eget hjem:
Det er sundhedspersonale fra kommunen eller fra eHospitalets Mobile Behandlingsenhed, der giver dig behandling.
Modtager du i forvejen hjemmepleje, vil hjemmeplejen fortsat komme hos dig og varetage de plejemæssige opgaver.
Når du er udskrevet
Hvis du bliver syg igen, skal du kontakte din praktiserende læge.
Hvis du ved udskrivelsen, er informeret om 72 timers behandlings ansvar, kan du kontakte eHospitalet direkte.
Du er altid velkommen til selv at kontakte eHospitalet.
Du kan også stille spørgsmål til det sundhedspersonale, der behandler dig.
De har kontakt med eHospitalets læge og sygeplejerske om din tilstand.
Brugen af digitale løsninger afhænger af din situation og dit behov. Der er mulighed for at mødes med eHospitalet på et videomøde eller via telefon.
Dit forløb afhænger af din planlagte behandling og tilstand, og kan i nogle tilfælde ændres undervejs.
Det er eHospitalets læge, der i samarbejde med sundhedspersonalet vurderer, hvornår dit forløb skal afsluttes.
eHospitalets læge sender besked til din praktiserende læge med en beskrivelse af forløbet og eventuelt en plan for det videre forløb.
Afslutning før behandling er færdig
Du har altid ret til at lade dig udskrive fra eHospitalet.
Hvis du stadig har brug for sygehusbehandling, vil lægen i eHospitalet hjælpe dig med en plan for dit videre forløb.
Når du er klar til at blive overflyttet fra sygehuset, sørger sygehuset for at dine pårørende, personalet i din kommune og eHospitalet får besked om din behandlings- og plejesituation.
Har du spørgsmål til din overflytning, kan du altid spørge personalet.
Akut opstået sygdom eller forværring af kronisk sygdom
Oplever du forværring af din sygdom, eller føler du dig utryg skal du altid kontakte eHospitalet.
Får du behov for at blive indlagt på et af Region Sjællands øvrige sygehuse, sørger eHospitalet for det.
Nej, dine forløb i eHospitalet påvirker ikke dine øvrige aftaler, hverken hos din egen læge, ambulatorier eller sygehuse i Danmark.
Hvis det bliver nødvendigt, vil eHospitalets læge tale med relevante samarbejdspartnere.
Før lægen gør det, vil han altid bede om dit samtykke.
Kontakt
Adresse
eHospitalet
Lægevagt og eHospitalsindsatser og Hjemmebehandling
Ringstedgade 37, 3. sal
4700 Næstved
Ring til os
Opdateret torsdag den 6. mar. 2025